Generelt om kurserne

Kursusinfo

1.
For at deltage skal du blot eje en symaskine og have lyst til at lære at bruge den!
På KostumeSkrædderiets sykurser kan du bruge af mine grundmodeller. De er alle syet op, så du kan prøve og vi kan tilrette den så du får din egen grundmodel. Du kan også sy efter et udvalg af snitmønstre med feminine detaljer. Uanset om du vælger det ene eller det andet, tilretter du og lærer at lave de ændringer, der skal til for at det passer dig perfekt.

2.
At sy sit eget tøj, så det sidder!
Det at lave tøj til sig selv, handler om at lave noget, som er personligt, sidder godt, og som flatterer din krop. Når du skal i gang med at tilrette din model eller lave din grundform, hjælper jeg dig, så det kommer til at sidde godt. Dit eget hjemmelavede tøj skal være det tøj, som du vil elske at have på, fordi det bare sidder!

3.
Om pasform og størrelser
Alle kvinder, uanset størrelse eller statur, kan få en kjole, nederdel eller overdel, der passer. Mange har problemer, da man ofte er to forskellige størrelser foroven og forneden. Fordi man måske har en hofte, der er adskillige størrelser større end resten af kroppen. Eller måske har man en barm, der er meget fyldig, og som ikke kan være i ”almindeligt” tøj. Med min store erfaring indenfor tilretning og konstruktion af tøj til individuelle kunder kan jeg guide dig til et godt resultat, og du vil have stor fornøjelse af at føle sig godt tilpas i dit tøj.

Hvordan tilmelder jeg mig og hvordan med betalingen?

Du er sikret en plads, når du tilmelder dig via linksene under de enkelte kurser.
Når du har indbetalt, er du sikret en plads, og din tilmelding er bindende medmindre du kan finde en anden til at overtage din plads.

Du har mulighed for at betale i 2 rater.

Materialer

1. Papir, saks og pen
Du låner alt tegnegrej af mig. Det vil sige blyant, tape, viskelæder, målebånd, papirsaks, stofsaks og kuglepen. Du kan købe linealer af mig.

2. Symaskine og sy grej
Du skal selv medbringe symaskine og sy-grej. Jeg har to overlockere og et dampanlæg, som står til rådighed.

3. Stof, stout og papir
Du skal selv medbringe det ”rigtige stof”. Stout må du også meget gerne selv medbringe, men der er et stykke prøve stof (2 meter) med i workshop-prisen. Skal du bruge meget store mængder, kan det købes af mig til 15 kroner for en meter. Papir er til fri afbenyttelse.


Grundmodeller og mønstre

Du er velkommen til at bruge alle mine mønstre og grundmodeller. Alle grundmodellerne er syet op, så det er bare at prøve, hvilke der passer dig bedst.

Det er altid en god idé at lave en prøvemodel i et billigt stykke stof. Så er du sikker på, det bliver, som du gerne vil have det, inden der klippes i det rigtige stof.